Står valget mellem en foldepropel og en feathering propel, kan det måske være svært at afgøre hvilken propeltype du skal gå med.
For hvad er det bedste valg?
Hos Flexofold producerer vi udelukkende foldepropeller, så det er selvfølgelig dem vi foretrækker. Lad os tage et nærmere kig på, hvad forskellene på de forskellige propeltyper er.
Dem, der ejer en sejlbåd, hvis konstruktion tillader begge modeller af propeller - så simpelt er det!
Sejlads er mere end bare en hobby. Det er en livsstil. Som sejler sætter man pris på kvalitet. Hver detalje ombord skal fungere optimalt, så man med ro i sindet kan manøvrere sin båd, uanset hvad vejrguderne byder på. Man går sjældent på kompromis når det gælder ens passion, og man ønsker kvalitet ombord som lever op til ens forventninger.
Så hvilke forventninger har du? Hvad forventer du af din sejlads? Er du den eventyrlystne type, der tørster efter nye udfordringer og intense oplevelser? Eller er du mere til den afslappede tur, hvor du kan nyde stilheden og skønheden ved havet?
Uanset dine sejldrømme og hvilken sejlertype du er, har vi her gjort vores bedste for at du kan finde svar på spørgsmålet: ”Hvilken propel skal jeg vælge til min sejlbåd?”.
Der findes en bred vifte af propeller, du kan sætte på din sejlbåd.
De 3 primære modeller vi kommer til at beskæftige os med i dette blogindlæg er:
En fast propel har faste blade. Det betyder, at bladene ikke kan foldes, men forbliver ude i den samme position, uanset om du sejler for sejl eller motor. Det er en billigere model i modsætning til foldepropeller og feathering propeller, men til gengæld får du den store slæbemodstand under sejl. Derudover er det også en model, der ikke har gennemgået den samme udvikling gennem årene som en foldepropel.
Den større slæbemodstand vil betyde, at du skal have mere vind i dine sejl, for at kunne sejle for sejl. Slæbemostanden reducerer farten på din sejlads, og hvis der ikke er vind nok, er du afhængig af din motor. Slæbemodstanden betyder også, at du vil tabe moment, når du skal krydse. Du vil altså skulle have godt med vindtryk i sejlene for at bygge acceleration til at få båden op i fart igen, før du skal vende på ny. Slæbemodstanden gør også, at du vil skulle tænde din motor lidt før sejlere med en foldepropel.
For at mindske slæbemodstanden kan man sætte propellen i frigear, så vandtrykket får den til at dreje med rundt. Det har dog den effekt at man slider på lejre osv., og du vil kunne høre en ”knurrende” lyd fra akslen og propellen der drejer rundt. På den måde forekommer der mere slid på de mindre dele der skal vedligeholdes, og det kan også være nødvendigt med reparationer. For dig som bådejer stiller det krav til din arbejdsbyrde.
Havet er desværre fyldt med affald, heriblandt værende krabbetejner, fiskenet og fiskeliner som kan have revet sig løs. Da bladene ikke kan foldes sammen, kan der hurtigt sætte sig havaffald og snavs fast i dem, og det kan blive så stramt spundet, at din propel bliver sat ud af funktion.
På ældre bådmodeller med en bund-konstruktion uden meget plads pga. kølen ses det ofte, at det kun er muligt at have en fast propel monteret. En foldepropel fylder mere end en fast propel, når den er foldet sammen og den har et længere nav. Idet bådkonstruktionen efterlader meget lidt plads, vil der ikke være plads til en foldepropel, da bladene ikke vil kunne folde sig sammen. Efterhånden fremstilles bådens bund dog anderledes, og det er derfor muligt at vælge mellem forskellige propel-typer.
En anden mulighed for propel er en feathering propel.
Med en feathering propel kan du selv finjustere bladene, så de står præcis, som du ønsker. Propellen har en masse tandhjul, så du kan justere på pitchen. Nogle sejlere synes det er smart, at man selv kan justere på det, og ser det som en stor fordel. Du skal dog have i mente, at du skal have båden op af vandet for at lave en lille justering for derefter at sætte den i vandet igen, så du kan bedømme om justeringen er bedre end før. Er den ikke det, skal du gentage processen, indtil du får det ønskede resultat.
Alt teknikken og alle tandhjulene gør, at en feathering propel kræver mere vedligehold. Der er flere ting der kan gå i stykker, og den skal smøres mindst en gang om året. Nogle sejlere finder en tryghed i at de selv kan justere på bladene, men forestil dig at du skal have din båd op ad vandet hver gang du skal justere. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse.
Bladet på en feathering propel er fuldstændig fladt. Man er nødt til at have et fladt blad, for at få så lav en slæbemodstand som muligt. Bladene på en feathering propel kan nemlig ikke foldes sammen som på en foldepropel, og er dermed konstant ude som på en fast propel. Til gengæld kan de dreje så de følger vandstrømmene og dermed giver mindre slæbemodstand end en fast propel. Du kan altså justere stigningen på bladene, men det at bladet er fladt og kan dreje betyder helt banalt, at du ikke kan optimere din bladprofil.
Feathering propeller er det bedste alternativ, hvis du ikke har plads til en foldepropel.
Nogle sejlere vælger at eftermontere en feathering propel med den forudsætning, at de vil justere bladene til på egen hånd. Du har dog ingen grund til at justere bladene, hvis du for det første får hjælp til at få den rigtige propel fra starten og i øvrigt får det mest effektive du kan få – nemlig en foldepropel med optimal bladprofil. Hvorfor skal du så have justeringsmulighederne?
Naturlovene lyver ikke, og de bliver ikke sådan lige lavet om. En foldepropel fungerer ud fra naturlov, herunder centrifugalkraften.
Læs mere om foldepropeller og deres fordele på denne side
Centrifugalkraften sørger for at bladene på en foldepropel bliver slynget ud, når bådens motor tændes. Så længe motoren er tændt, vil bladene forblive foldet ud – det sørger centrifugalkraften for. Så snart motoren slukkes, tvinger trykket fra vandstrømmen bladene ind og propellen foldes sammen. Den fungerer altså via naturkræfter og ikke mekanik.
Den foldede propel udgør nu en markant mindre slæbemodstand, idet vandet ikke bliver bremset af bladene og dermed ikke sænker bådens fart. Du vil opleve en øget hastighed, netop fordi slæbemodstanden reduceres betydeligt. Ydermere betyder den minimale slæbemodstand, at det er muligt at sejle uden brug af motor i selv den mindste vind, og du vil opleve en naturlig stilhed, når du sejler for sejl. En foldepropel har du dermed glæde af både i sin aktive og passive form.
Den mest grundlæggende forskel på en foldepropel og en feathering propel er, at bladet på en foldepropel twister.
Når bladet på en foldepropel drejer rundt har det en specifik vinkel i forhold til vandet nede i bunden af bladet som er anderledes end vinklen i toppen af bladet. Når en propel drejer rundt i vandet, har den et naturligt cirkelslag og propellen har en given omdrejningshastighed (normalvis gør man det op i antal omgange pr. minut). Punktet i bunden af bladet har kun et lille cirkelslag rundt, så det har en relativt lavere hastighed end punktet i toppen af bladet. Punktet i toppen af bladet skal nå et stort cirkelslag rundt ift. punktet i bunden. Hastigheden er dermed højere i toppen af bladet – også kaldet periferihastigheden. Det er derfor bladet twister på vores foldepropel – hastigheden i bunden af bladet skal passe sammen med hastigheden i toppen af bladet. På Flexofold foldepropeller varierer stigningen på vinklen altså fra bladets bund til bladets top, så den passer med periferihastigheden. Igen taler vi her om naturlov. Med twistet kan man få en langt mere effektiv bladprofil.
På en feathering propel er vinklen den samme i bunden som i toppen af bladet, hvorfor vinklen er lav i bunden og for høj i toppen.
Idet de mange mekaniske dele er udeladt, og konstruktionen er så enkel som den er, kræver en foldepropel kun mindre vedligehold i form af rengøring og polering. I nogle områder med kraftig begroning, kan det være nødvendigt at male propellen med begroningshæmmende maling. Der er ingen tandhjul der skal smøres, idet komponenterne på propellen er vandsmurte. Den simple konstruktion muliggør også at montere propellen under vand.
En anden fordel er den øgede sikkerhed. På grund af de foldede blade, vil du ikke opfange havaffald som fiskeliner, plastik og gamle krabbetejner.
Flexofold foldepropeller har en lukket fortanding og der kan dermed ikke sætte sig skidt og fx muslinger i. Du er derfor sikret, at din propel hele tiden er funktionsdygtig. På grund af den lukkede fortanding vil bladene nemlig altid kunne foldes ud og ind.
Uanset hvilken type sejler du er, vil der være fordele at hente for dig med en foldepropel. Du behøver ikke være kapsejler, for at det vil give mening med en foldepropel.
Hvis du mener, at en foldepropel er det rette valg for dig, eller hvis du gerne vil høre lidt mere om dine muligheder for din sejlbåd, så kontakt os gerne. Vi er specialister på området og gør en dyd ud af, at hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.
Vi vil altid råde dig til at købe den størrelse propel der er ideel til din båd og dine personlige præferencer, frem for at sælge dig den dyreste propel.
Det eneste, du skal sørge for, er at indsende de relevante detaljer om din båd. Vi laver de nødvendige beregninger for den mest ideelle foldepropel til din båd og dit sejlbehov. For at finde oplysningerne vedr. motormodel og gearudveksling skal du eventuelt have fundet dine papirer på båden frem. Oplysningerne kan ikke googles, da der kan være små ændringer fx i forhold til gearudvekslingen afhængigt af hvilken årgang motoren er fra. Det er derfor vigtigt, at vi får oplysningerne på lige netop din båd. Informationer om fx gearudvekslingen kan du også finde på informationspladen på selve motoren.
Bådene er ved at blive gjort klar til vinteropbevaring. Hvis du er nysgerrig på, hvilken af vores foldepropeller der vil passe til din båd, er du velkommen til at anmode om et gratis tilbud. Det er ganske uforpligtende. Skulle du have lyst til at benytte dig af tilbuddet, sender vi propellen inden for 3-5 hverdage, og så har du jo rigeligt med tid til at få båden klar med en ny foldepropel til sejlsæsonen 2024.