6 min read

Hvordan virker en foldepropel?

Hvordan virker en foldepropel?

Foldepropel eller ej - det er det store spørgsmål!
Hos Flexofold vil foldepropeller altid være førstevalget - og det er der mange gode grunde til. Foldepropeller har mange gode fordele lige fra effektivitet til komfort.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal forkæle dig selv og din båd med en foldepropel?   
Lad os guide dig!

 


 

Flexofold assemble 3-blade

 

Hvad er en foldepropel?

En foldepropel har du glæde af i både sin aktive og passive form. På en foldepropel kan bladene foldes sammen i modsætning til en fast propel, hvor bladene hele tiden er ude. 

Idet bladene foldes sammen når du sejler for sejl, er det den type propel der giver dig mindst mulig slæbemodstand. Samtidig går du ikke på kompromis med effektiviteten fra din motor. Her får du nemlig høj effektivitet, og det hele fungerer via naturlov. 

En foldepropel fungerer via centrifugalkraften, og det er her naturloven kommer i spil. 

I sin aktive form – altså når du sejler for motor, er det selvfølgelig motoren der drejer propellen rundt. Når propellen bliver drejet rundt, påvirkes den af naturens love, centrifugalkraften, som tvinger bladene ud. Dette sker allerede ved helt lave omdrejninger. Centrifugalkraften sørger for at bladene forbliver foldet ud og driver båden frem, så længe motoren er i gang. Det er ekstrem simpel mekanik, der er baseret på fysiske love. Også i bak fungerer en foldepropel via centrifugalkraften. Når man bakker vil der være et vandtryk, som man umiddelbart ville tænke skulle folde bladene helt sammen. Selvfølgelig er der dette vandtryk, men det er slet ikke lige så stærkt som centrifugalkraften, når propellen drejer så hurtigt rundt. Centrifugalkraften er så stærk, at den overstiger det vandtryk der i bak ellers ville forsøge at folde bladene sammen, og det er derfor en foldepropel kan bakke uden problemer.

I sin passive form – altså når du sejler for sejl, vil bladene foldes sammen af vandtrykket og propellen får en mere strømlinet form. Idet motoren ikke længere er tændt og drejer propellen rundt, er der ingen centrifugalkraft til at påvirke bladene til at forblive foldet ud. Her kommer naturlov igen i spil, nemlig at vandpresset folder bladene sammen. 

 

2-blade Flexofold folding prop open and folded

 

Simpel konstruktion

En foldepropel er lavet ud fra en meget simpel konstruktion. Den er så simpel at der nærmest ikke er noget der kan gå i stykker. Der er ingen små tandhjul, der skal smøres, som det ses ved andre typer propeller. 

At der nærmest ikke er noget der kan fejle, er en vigtig detalje, når propellen er et element der er installeret under båden. Fordi propellen befinder sig under båden, er det ikke en del af båden man bare lige kan holde øje med, og det er ikke alle der snorkler ned og reparerer eller ændrer på en propel. Så der er en vis tryghed i at vide, at den simple konstruktion og funktion gør, at der nærmest ikke er noget der kan fejle. 
Dermed sagt skal du ved mange typer propeller, have båden op af vandet, for at ordne noget ved propellen. Har du en Flexofold foldepropel, er dette ikke nødvendigt. Pga. den simple konstruktion og skruer med Loctite®, kan du nemlig montere propellen under vand. 

Det eneste der rent faktisk kan fejle, er hvis propellen er monteret ukorrekt. Sådan vil det være lige meget hvilken propel du har med at gøre. Pga. den simple konstruktion er den så nem at montere, at selv en person uden sejlererfaring vil kunne montere en Flexofold foldepropel. 

Simple konstruktioner kalder også på gode materialer. Hos Flexofold har vi altid produceret vores foldepropeller i massive materialer. Vores foldepropeller er lavet af en kobberlegering af høj kvalitet, som i vid udstrækning anses for at være det bedste materiale til propeller pga. dets overlegne styrke og holdbarhed.  

 

Fordelene ved en foldepropel

Uanset hvilken type sejler du er, kan en foldepropel være det rette valg for dig. Du har glæde af en foldepropel både når du sejler for motor og når du sejler for sejl. 

Særligt har den 5 fordele, du bør bide mærke i:


1.    Den reducerer slæbemodstanden og øger hastigheden
2.    Den øger komforten ombord
3.    Den er drevet af naturlov
4.    Den giver dig større sikkerhed
5.    Den giver bedre sejlegenskaber. 

Alt i alt betyder det, at du vil opleve en langt højere grad af komfort med en foldepropel på din sejlbåd. 

 

Reduceringen af slæbemodstanden og øget hastighed 

Med en foldepropel får du minimum slæbemodstand under sejl, idet bladene er foldet sammen i modsætning til en fast propel, hvor bladene konstant er ude. Propellen får en mindre flade der skal trækkes gennem vandet. Fordi bladene på en Flexofold foldepropel twister, kan vandstrømmene så at sige sno sig om overfladen og ind mellem de foldede blade, fremfor at blive bremset, som det vil ved en fast propel. Vores kunder oplever, at de pludselig sejler hurtigere efter de har fået en Flexofold foldepropel. Det er ikke helt ved siden af. Man sejler nemlig et halvt til et helt knob hurtigere med vores foldepropel. 

Den lave slæbemodstand gør det muligt at sejle i meget let vind. Det kan være irriterende at skulle være nødt til at tænde motoren, når der ikke er vind nok til at flytte båden. Der skal trods alt noget vind til at flytte en båd med en fast propel, fordi vinden skal være stærk nok til at trække den faste propel gennem vandet. Men ved en foldepropel skal der ikke ret meget vind til, før man kan holde tryk i sine sejl og komme fremad. Dette giver dig flere timer under sejl med en foldepropel. Har man en fast propel, bliver man nødt til at tænde sin motor lidt før sejlere med en foldepropel.

2-blade Flexofold folding propeller folded

 

På grund af sin form og sit hydrodynamiske design har en Flexofold foldepropel desuden en overlegen kraft til at sejle fremad, bakke og stoppe under sejlads. I en test gik en 63 fods Hanse fra hele 8 knob til stop på kun én bådlængde.

 

Øget komfort ombord

Du vil opleve en øget komfort ombord ved at kunne nyde vandets klukken. Med en foldepropel er der ingen støj, når man sejler for sejl, i modsætning til hvis du har en fast propel. En fast propel giver stor slæbemodstand, men lader man propellen stå i frigear, så den kan dreje med rundt ved hjælp af vandtrykket, kan man reducere slæbemodstanden. Dette har dog den effekt, at man slider på lejre osv., og du kan høre en knurrende lyd af akslen og propellen der drejer rundt. Med en foldepropel er der stille, når man sejler for sejl pga. den lave slæbemodstand. Der er mere komfort i stilheden på havet, især hvis du nyder at komme væk fra hverdagens larm og forsvinde ind i naturens egne lyde. 

 

Den naturlige kraft

Da en foldepropel ikke er mekanisk drevet, men fungerer via den naturlige centrifugalkraft og vandstrømmene, er den også en grøn løsning. Du udnytter derfor jordens egne ressourcer, når du vælger en foldepropel til din sejlbåd. Der er ikke en masse teknik du skal sætte dig ind i. Den virker bare, fordi det hele handler om fysiske love. De fysiske love sørger både for at din foldepropel er aktiv og passiv. Centrifugalkraften slynger bladene ud, så snart motoren tændes og vandpresset lukker bladene sammen, så snart motoren slukkes. Det er simpelt og det er nemt for dig som sejler. 

 

iStock-1267273158

 

Den øgede sikkerhed

En foldepropel giver dig en mere sikker sejlads. 

Idet bladene er foldet sammen under sejl, fanger den ikke gamle liner, krabbetejner og net rester i havet. 

Der findes desværre en masse affald i havene, og det kan være fatalt hvis du får viklet gamle liner eller fiskenet ind i din propel. Det kan betyde, at du mister evnen til at bruge din motor og i værste fald mister din styreevne. Specielt i hårdt vejr kan dette være en vigtig faktor. 

Gamle liner som har revet sig løs, kan være et minefelt at skulle igennem, hvis man har en fast propel, hvor dette kan sætte sig fast i.

Dertil får du power i en foldepropel. I sin aktive form får propellen motorkraften ud i vandet. Man kan have den største og bedste motor, men har man ikke en propel der kan flytte kræfterne ud i vandet, så er motoren lige meget. Alle der sejler kan blive overraskede over dårligt vejr, og så er det rart at vide og have trygheden og tilliden til, at hvis man har brug for det, så har man propelkraft nok til at kunne styre sin båd sikkert i havn. Og igen vil man ikke skulle bekymre sig om at have samlet affald op fra havet, som kan sætte motoren ud af spil. 

 

Bedre sejlegenskaber   

Du vil opleve at få bedre sejlegenskaber med en foldepropel. 

Et helt klassisk eksempel er, hvor du er nødt til at krydse, for at komme hen til dit mål. Med en fast propel taber man moment når man krydser. Hvis vindtrykket går ud af sejlene og man har den her modstand fra en fast propel, så falder båden i fart. Når man vil vende, skal man først til have tryk i sejlene igen og så skal man hen at bygge acceleration og få båden op i fart, inden man så skal vende igen. Man taber fart og det tager længere tid at krydse. 

Med en Flexofold foldepropel har du den her nærmest helt eliminerede slæbemodstand fra propellen, hvilket gør, at du kan holde en vis del af farten, selv når du vender. Båden holder farten, så hvis du er hurtig til at flytte dine sejl, kan du fortsætte stort set uden at tabe fart. Man undgår at dø helt ned i fart, for derefter at skulle bygge farten op igen. 

En foldepropel giver derfor bedre sejlegenskaber. Man kan gå højere til vinden og du kan mere præcist sejle op mod dit mål i forhold til vindretningen.  

 

En foldepropel er for alle sejlertyper

Er du stadig i tvivl om, om en foldepropel passer til dig og dine behov? 

Kort sagt; en foldepropel passer til alle der har en sejlbåd med indenbords motor. 
Afhængigt af dine præferencer, vil alle kunne opleve fordelene ved en foldepropel. 

Foldepropeller er både for kapsejlere, racere, familiesejlere og ham der trimmer lidt ekstra på sejlet, for at se om han lige kan sejle lidt hurtigere end de andre både i nærheden. 

For relativt få penge får man meget mere ud af sin dyre båd. I mange tilfælde vil det være meget sværere at finde en alternativ investering, hvor du får en bedre værdi, end du får med en foldepropel. 

Hvis du har nogle okay sejl, men vil skifte dem, så får du for langt færre penge, meget bedre sejlegenskaber og mange flere fordele ved at skifte til en foldepropel. Medmindre dine sejl hænger i laser, skal de selvfølgelig skiftes. Investeringen i en foldepropel giver dig dog mere værdi kontra hvis du går ud og investerer i nye sejl til 100.000-150.000 kr. For langt de fleste sejlere med en fast propel, vil investeringen i en foldepropel være det der giver mest værdi for pengene. 

 

Vi guider dig

Hos Flexofold guider vi dig til hvilken propel der passer til lige netop din båd. Det er vores speciale. Du skal derfor ikke tage stilling til, om det er en 2-, 3- eller 4-bladet propel du skal have. Det eneste du skal sørge for, er at investere lidt tid i at finde de rette informationer om din båd. Ud fra disse informationer beregner vi, hvilken propel der egner sig bedst til din motor og gearudveksling. Hvis både en 2- og 3-bladet propel skulle passe til din båd, taler vi med dig om, hvilke personlige præferencer du har, så vi er sikre på, at du får den helt rette propel. 

Derfor skal du vælge en foldepropel fra Flexofold

Derfor skal du vælge en foldepropel fra Flexofold

En foldepropel er ikke en ny opfindelse. Den er faktisk over 100 år gammel, og selvom teknikken og den grundlæggende ide er den samme, så er alt...

Read More
Foldepropel vs. Feathering Propel

Foldepropel vs. Feathering Propel

Står valget mellem en foldepropel og en feathering propel, kan det måske være svært at afgøre hvilken propeltype du skal gå med.

Read More
2-bladet, 3-bladet eller 4-bladet foldepropel - hvad skal du vælge til din sejlbåd?

2-bladet, 3-bladet eller 4-bladet foldepropel - hvad skal du vælge til din sejlbåd?

Om du som bådejer skal vælge en 2-bladet, en 3-bladet eller en 4-bladet foldepropel er et spørgsmål, vi er blevet stillet et utal af gange hos...

Read More